Spacey og Rumpiraterne – 1. kapitel

spacey og rumpiraterne - forside - 72 dpiPå Snyf

Landingen gik fint, selvom rumskibet var blevet en smule skadet. Ziggy smilede stolt, da han vendte sig om. Onkel Elmer og jeg klappede. Yoda logrede med halen. Mor gjorde ingenting.

Onkel Elmer løftede mor op, og vi gik ned ad rumskibets trappe. Vi var landet på et rundt tag, der ikke var meget større end onkel Elmers lade.

Der var lige plads til rumskibet og de 12 små røde jagermaskiner. Der stod en pilot ved siden af hver maskine. Alle stod ret og havde deres hjelm under den venstre arm. En af dem gik frem mod os.

”Velkommen hjem Ziggy,” sagde han, mens han vendte håndfladerne frem mod Ziggy.
”Jeg håber, I ikke kom til skade under
piraternes angreb.” Ziggy gengældte hans hilsen og berørte pilotens hænder.
”Tak kaptajn Zap. Heldigvis dukkede I op i rette tid.”
”Mine venner,” sagde Ziggy. ”Dette er
kaptajn Zap. Han er leder af vores hær. Dens eneste opgave er at forsvare os mod piraterne.”
Kaptajn Zap hilste os alle på samme måde. ”Velkommen til Snyf,” sagde han.
”Du taler også vores sprog,” sagde jeg
undrende. ”Det gør vi alle,” sagde Kaptajnen smilende. ”At tiltale vores gæster på deres eget sprog er almindelig høflighed her på Snyf.”

Han ledte os ned ad nogle trapper. Vi blev ført ind i en stor sal, hvor der var dækket op på to lange borde.

”Tror du ikke, vi er gået forkert?” spurgte jeg og hev Ziggy i armen. ”Det ser ud til, at der skal være fest herinde.” Ziggy grinede højt. ”Det skal der også… for jer.”

Et par rumvæsner, der så ud til at være læger, kom ilende. De bad onkel Elmer om at lægge ”den velsignede kagebager Linda” ned på en båre. Derefter lod de mor snuse til et eller andet, de havde i en lille flaske, og hun slog øjnene op.

”Hun er vågen,” råbte de i kor. ”Den velsignede… er vågen.”
Mor smilede lidt forlegent, men rejste sig. Sammen med resten af os jordboere blev hun ført op mod et bord, der stod på tværs mellem de to langborde. To rumvæsner sprang frem og lagde armene om Ziggy. Det var Ziggys forældre.

”Velkommen hjem søn,” sagde den største af dem. Han lignede Ziggy – bortset fra, at han virkede ældre og bar en krone på hovedet.
”Lad os nu byde dine venner på en rigtig Snyfsk velkomstfest.” Han klappede i
hænderne, og der blev båret mad ind. Nogle musikere begyndte at spille på en kæmpestor luftsæk med en masse fløjter på. Det lød som et skotsk sækkepibeorkester, der var løbet løbsk.

Ziggys mor var lidt mindre end Ziggy, og hun havde hår på hovedet. Ellers lignede hun sin søn. Hun var meget venlig og faldt hurtigt i snak med mor. Jeg tror, de
diskuterede kageopskrifter.

Jeg trak Ziggy i ærmet igen.
”Hvorfor har din far en krone på?”
”Det har konger.”
”Du har aldrig fortalt, at…”
”Nej,” sagde Ziggy og lo. ”Var det vigtigt?”
”Nej, men…”
”Shhh. Jeg tror, min far skal til at holde en tale.”

 

Læs mere og køb bogen her…

Mærker: , , , , , , ,
Udgivet i Spacey

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>